Nyheder


Hjemmeside layout

En nylig opdatering af software bag vores hjemmeside har desværre givet lidt udfordringer med opsætningen af siden.

Vi håber snarest at afslutte arbejdet med en helt ny hjemmeside til VEKSEL.


Strømafbrydelse 12. november 2024

Vi havde atter en 10 kV fejl som udkoblede linie Syd på 60/10 kV Station Møllemose.

Igen var området omkring Kragholm, Torpe, Statene, Bogø, Kædeby,  Lindelse og Strynø ramt af afbrydelse.

Fejlen skete kl. 18.52 og kl. 19.04 havde alle atter strøm.
Årsagen var en kortslutning i samme transformerstation som fejlen den 1. november - igen forårsaget af en mus.


Stationen som står ved Kædeby har været ekstra hårdt ramt, da der også tidligere i dag var en lokal fejl som betød svingende elkvalitet - igen grundet mus som har kortsluttet højspændingen i stationen.
Og ikke nok med det - men igen kl. 20.09 var den gal igen i kædeby området, atter svingende elkvalitet efterfulgt af en kort afbrydelse for at skifte højspændingssikringer og atter en død mus i transformeren.

Nu har vi koblet om til lavspændingsforsyning og vil onsdag se på mulighederne for endegyldigt at afhjælpe problemerne med mus.

Vi beklager ulejligheden.


Strømafbrydelse 1. november 2024

Vi havde desværre en 10 kV fejl som udkoblede linie Syd på 60/10 kV Station Møllemose.

Linien dækker området omkring Kragholm, Torpe, Statene, Bogø, Kædeby,  Lindelse og Strynø.

Fejlen skete kl. 21.16 og kl. 21.37 havde alle atter strøm.

Årsagen var en kortslutning i en transformerstation forårsaget af en mus.


Strømafbrydelse 25. april 2024

Strømsafbrydelse på Nordlangeland i området fra Fæbæk til Lohals i vestlig side.


Kortvarig strømafbrydelse 5. april 2024

Kl. 10.52 skete der en kortvarig strømsafbrydelse i området øst for Skrøbelev og langs østkysten på Midtlangeland.

Årsagen var fejl i et koblingsanlæg.


Højspændingsfejl i Rudkøbing by 25. marts 2024

Her til morgen kort før kl. 06.00 begyndte en højspændingsfejl i dele af Rudkøbing, som betød uro i strømmen og blinkende lys.

Kl. 06.01 forsvandt strømnmen for en del kunder i selve byen og den østlige del ud mod instrustriområdet.

Efter en hurtig fejlfinding og omkobling fik alle strøm igen kl. 06.28.

Der er tale om en kabelfejl.


Højspændingsfejl 21. februar 2024

Kl. 6.33 fik vi to højspændingsfejl på Sydlangeland, som betød at store dele af sydøen var uden strøm.

Under fejlsøgningen kunne vi løbende koble strøm til flere og flere kunder, og 8.15 havde alle strøm igen.

Vi har to 10 kV kabelfejl som er koblet bort fra nettet, en ved Østersøbadet og en ved Nordenbro.


Højspændingsfejl 14. december 2023

Kl. 05.41 skete der en kraftig kortslutning i et højspændingsanlæg ved en vindmølle i Tryggelev.

I forbindelse med fejlen og efterfølgende fejlsøgning har man især på Sydlangeland kunne opleve nogle blink i lyset.

Ligeledes var en række vindmøller berørt af fejlen, men kunne atter producere fra ca kl. 08.30.

Kortslutningen skyldtes formodentlig en rotte der kravlede på højspændingsanlægget.


10 kV kabelfejl 27. november 2023

Tidlig morgen havde vi en 10 kV kabelfejl på den ene forbindelse til Siø.

Siø var uden strøm fra kl. 04.58, og efter fejlsøgning og omkobling var der atter strøm på øen kl. 05.48

Efterfølgende har vi haft målevogn på besøg fra Odense og fejlstedet er heldigvis fundet på land i nærheden af roklubben.


Opdatering på driftssituation 21. oktober kl. 14.15

Alle kendte fejl er nu udbedret og alle har atter strøm.

Vi takker for tålmodigheden under disse ekstreme forhold.

Skulle du stadig opleve problemer kan driftsvagten kontaktes på 6251 1057.


Opdatering på driftssituation 21. oktober kl. 11.15

Der arbejdes hårdt på at rydde op efter gårdsdagens oversvømmelser.

 

I Bagenkop er reparation og udskiftning af kabelskabe påbegyndt - det vil vare noget af dagen før det er færdigt.

I Bukkemose er udskiftning af kabelskab og strøm til Langeland Forsynings pumpe undervejs.

 

Ved Påø formoder vi nu at årsagen til nattens 10 kV afbrydelse på det østlige midtlangeland, skyldes at vores kabel er beskadiget som en konsekvens af vejen langs kystens ødelæggelse.

Fejlen kom kl. 00.18 og berørte ca. 560 kunder, kl. 01.16 havde en stor del i området atter strøm - de sidste fik strøm 02.38.

Der er stadig nogle få  kunder uden strøm ved Påø, men det er svært at komme frem i området grundet vand og vi forsøger så godt vi kan.


Omkring Sørvertorp har enkelte kunder manglet en fase - det viste sig at være en 10 kV sikring der var sprunget.


Der er der melding om problemer på Strynø Havn, men lige nu vi afventer nærmere oplysninger.

I alt har vi ca. 15 installationer uden strøm på nuværende tidspunkt.


Opdatering driftssituation 21. oktober kl. 02.50

Status på dagens vandstigning er følgende:

10-15 installationer er uden strøm i Bagenkop - Klintevej, Strandgade og omkring beddingen.

1 installation er uden strøm i Bukkemose.

6 installationer er uden strøm ved transformerstation Påøvej, grundet oversvømmet engområde.


Arbejdet på disse fortsætter lørdag efterhånden som vandet er væk og det atter er muligt at renovere anlæggene efter konsekvenserne af saltvand og kortslutninger.

Tidshorisont er for nuværende desværre ukendt.


Forhøjet vandstand 19-21 oktober 2023

I forbindelse med den forventede høje vandstand vil der være øget risiko for strømafbrydelser.

Områder der er meget oversvømmet vil kunne opleve strømafbrydelser som i værste fald vil vare til vandstanden atter er faldet til et niveau hvor det er muligt at reetablere elforsyningen.

VEKSEL har forøget vagtberedskabet henover weekenden og vil tilstræbe at sikre forsyningen til alle berørte så hurtigt det er muligt.


10 kV kabelfejl i Rudkøbing, Peløkke og Kulepile

Mandag 26. juni 2023 - kl. 00.34 skete der en kabelfejl på et højspændingskabel i Rudkøbing.

Det betød at en lille del af Rudkøbing, det sydlige Peløkke og Kulepile var uden strøm.

Efter fejlfinding og omkobling i 10 kV nettet havde alle atter strøm ca. kl. 01.00.


10 kV kabelfejl i Tullebølle

Tirsdag 24. januar 2023 - kl. 00.52 havde vi en fejl på et 10 kV kabel i Tullebølle

Det betød at Simmerbølle, Tullebølle  og et område Nord/Øst for Tullebølle var uden strøm i en periode indtil det fejlramte strækninger var blevet fundet og omkobling i nettet blev foretaget.

Kl. 01.49 havde alle strøm igen.


Strømafbrydelse på Sydfyn og Langeland - torsdag 10. november

I forbindelse med en kobling på 60 kV nettet i Svendborg skete en fejl som betød at strømmen til Sydfyn og Langeland forsvandt kl. 11.04.

Sydlangeland forsynes fra 60/10 kV station Tryggelev som automatisk kobler over på reserveforbindelsen til Ærø - hvorfor der kun var et kortvarigt blink i lyset.

Resten af Langeland fik strøm igen kl.11.15.


Afbrydelse 2. november 2022

10 kV fejl i området syd for Spodsbjerg - Nr. Longelse og ned til Vindeby.

Fejl opstod 00.46 og 01.01 var der atter strøm hos langt de fleste kunder.

De sidste få kunder fik strøm igen 02.00 - årsagen var en rotte i en 10/0,4 kV transformerstation.


Vi skruer op for sikkerhedsniveauet

Vi skruer op på historisk højtsikkerhedsniveau efter lækage pågasledninger ved Bornholm. 

Lars Birk Rasmussen, adm. direktør i VEKSEL, fortæller, at man øger indsatsen for at beskytte Langelandselnet, efter rystelser, som klimaminister Dan Jørgensen (S) ikke ses ved jordskælv, ramte gasledningerne Nord Stream 1og 2 ud for Bornholm.

Hvis du er abonent hos Fyns Amtsavis, så kan du læse hele artiklen på deres hjemmeside.


10 kV kabelfejl i Rudkøbing

Søndag 12. juni 2022 - kl. 00.43 havde vi en dobbelt 10 kV kabelfejl i Rudkøbing by.

Det betød at en del af byen var uden strøm i kortere eller længere tid, indtil de fejlramte strækninger blev fundet og omkobling i nettet blev foretaget.

Kl. 02.33 havde alle strøm igen.

Fejlårsagen var henholdsvis en kabelfejl og en defekt muffe.


Afbrydelse i Rudkøbing 14. maj

Fredag 14. maj 2021 - kl. 12.11 havde vi en 10 kV kabelfejl i Rudkøbing by.

Det betød at en del af byen var uden strøm, indtil den fejlramte strækning blev fundet og omkobling i nettet blev foretaget.

Kl. 12.42 havde alle strøm igen.

Fejlårsagen er stadig ukendt - indtil det nøjagtige fejlsted findes.


Afbrydelse på Sydlangeland 28. marts 2021

Grundet en 10 kV kabelfejl var der strømafbrydelse i området fra Humble og sydpå langs østsiden af Langeland.

Afbrydelsen varede fra ca. 20.20 til ca. 20.45.


Afbrydelse på Nordlangeland - 28. januar

I forbindelse med en kortslutning i en 10/0,4 kV transformerstation på Houvej, mistede den N/Ø del af Nordlangeland (Tressebølle til Hou) strømmen kl. 16.26.

Efter omkobling i 10 kV nettet havde de fleste atter strøm kl. 17.23 - De sidste kunder som var tilknyttet den fejlramte station havde atter strøm kl. 18.43.


Midlertidig nedsættelse af nettarif i 4. kvartal 2020

Nettariffen for 4. kvartal 2020 sænkes midlertidigt til  0,0515 kr./kWh, hvilket er betydelig mindre end de foregående kvartaler.

Flere forudsætninger for vores indtægsramme har ændret sig - så for at undgå at opkræve for meget hos vores kunder i 2020, nedsættes prisen resten af året.


Kortvarigt blink i lyset - onsdag 5. august 2020

Energinet havde i dag kl. 10.39 en fejl på 150/60 kV station Graderup som gav kortvarigt blink i lyset over hele Fyn.
Dette kan desværre have haft indflydelse på følsomme styringssystemer.


Afbrydelse på Sydlangeland 22. november 2019

10 kV udkobling på Sydlangeland - fra Tryggelev og ned gennem midten af øen til Bagenkop.

Afbrydelsen varede fra ca. 00.17 til 00.40 og skyldtes en kortslutning forårsaget af en gnaver i en 10/0,4 kV station.


Måling på 10 kV kabler

I forbindelse med et større projekt omkring levetid og kvalitet på højspændingskabler vil der tirsdag 17/9 og onsdag 18/9 blive foretaget måling på kabler på Langeland.

Disse målinger kræver omkoblinger af 10 kV nettet og det betyder desværre at der vil kunne ske mindre afbrydelser af forsyningen.

Tirsdag 17/9 i området omkring Kinderballe - Nørreballe.

Onsdag 18/9 i områderne omkring Strandby - Åsø og sydlige Lejbølle.

Vi beklager ulejligheden.


Afbrydelse på Nordlangeland 19. januar 2019

Den nordvestlige del af Langeland og Lohals oplevede en strømsafbrydelse lørdag 19. januar 2019 fra 06.30 til ca. 08.30 hvor alle atter havde strøm.
Fejlen viste sig at være en kortslutning på et 10 kV kabel, hvilket betød at området blev udkoblet.

Efter noget omkobling blev det fejlramte stykke kabel lokaliseret og efterfølgende repareret.


Nettariffer 2019

VEKSEL A/S  bruger Dansk Energi's Tarifmodel 2.0 til beregning af tariffer og abonnementer - denne model er godkendt af Forsyningstilsynet og beregner disse i henhold til den af Forsyningstilsynet givne indtægsramme.

I 2019 falder abonnementerne en smule - se priser her

Nettariffen for VEKSEL 2019 er beregnet til 21,97 øre/kWh.


Varslingsreglerne i elmarkedet betyder at priser skal anmeldes med 4 måneders varsel, såfremt der er tale om en stigning på mere end 10% og samtidigt 40,00 kr. pr. måned.

Da budgetterne først godkendes i november måned vil det derfor nogle gange ikke være muligt at rette priser pr. 1. januar og dermed opnå samme nettarif over hele året.

Nettariffer for 2019 vil derfor blive som nedenfor - som fordelt over et helt år i henhold til normalt områdeforbrug, vil ende tæt på det ønskede gennemsnit på 21,97 øre/kWh.


Nettariffer 2019

1. januar - 31.maj          18,97 øre/kWh

1. juni - 31. december   24,51 øre/kWh


Afbrydelse på Midtlangeland 28. november 2018

Den sydøstlige del af Midtlangeland oplevede en strømsafbrydelse onsdag 28. november 2018 fra 09.36 til 10.20 hvor alle atter havde strøm.
Det viste sig at en entreprenør havde forårsaget graveskade på et 10 kV kabel, hvilket betød at området blev udkoblet.


Afbrydelse på Sydlangeland 17. April 2018

Store dele af Sydlangeland havde strømafbrydelse tirsdag 17. april 2018 i tidsrummet 20:05 til 20:30.
Årsagen skyldtes en fejl i den ene af vores transformere på station i Tryggelev.
Fejlen berørte ca. 1950 forbrugere.

De berørte forbrugere blev omkoblet til anden transformer.